Du kan klikke på nedenstående ikon for at læse et udvalg af mine digte på Digte.dk:

Hvis din browser ikke vil vise ikonet, kan du i stedet klikke ind på www.Digte.dk og gå ind i menuen Digte, hvor du bl.a. finder en alfabetisk liste over forfattere. Led efter Martin Simonsen alfabetiseret efter mit fornavn.

Her er også et par eksempler:

Neglene

Hun gik ved siden
af mig,
hånd i hånd,
et vildsomt mørke
omgav os,
hun skreg og skreg
klemte min hånd
med sine negle
”du må ikke forlade mig”.
Fender-hvin
og Marshall-drøn
spredte sig buldrende,
klæbet fast på himlen
blev de et tapet
af spage drømme,
jeg satte farten op
og sagde ”nej”,
Jeg faldt også om
i græsset,
led i uger
og da jeg så op,
sad kun neglene tilbage
dybt boret ind i mine hænders kød,
deres bagkanter fritlagte,
flossede i vinden…

2004

Efteråret dufter råddent

Efteråret dufter råddent,
jeg danser, halser efter
dig,
solen står lavere
end i går;
tager en bid
af luftens skarpe krystaller,
råddent æblekød klasker
på fliser
våde med brun grød
af løv, der har smidt
sommeren af sig.

Du
giver mig et hurtigt kys,
ler,
dit ansigt tegnes
af sollysets skygger,
hudfarvet, blændende hvidt, sort,
kød.

Fødder kvaser snegle,
der har trukket langsomme spor
i vådt grus.
Hænder holder i hånd,
knogler, sener, kød, varmt,
naturen rådner,
forpuppes,
æbler smadres vådt, brunt,
kastanjer åbner sig.

2004

Ruderne

Vi voksede op
gled hen over årene
kiggede ud af fedtede ruder
i halvrådne rammer.
Kondensvand fortættet i dug på ruderne
samledes i dråber
trak glidende spor nedover i duggen.

En dag lirkede vi hasperne af
åbnede de skæve vinduer
så den gamle kit knagede
forstøvedes delvist dryssede ned i gårdene,
og enkelte ruder kunne kitten ikke holde fast længere
så de faldt ned og knustes i baggårdes rungende tusmørke.

Små ansigter blottede nysgerrigt kiggende indsnusende morgenluft
bag de rudeløse vinduers
tomme øjenhuler.

De tilbageværende ruder deltog igen
i dagligdagens klaprende åbnen og lukken,
sendte derved hyppige men hastige reflexer
af sollyset deroppefra hen over de tusmørke baggårdsmure
og igen var det blevet forår

2006