Musik

Musik er godt for ørerne og for sjælen. Mine primære musikalske interesser er rockmusik og alt det, der er dens rødder.

I årene 1994 - 1997 var jeg forsanger i rockbandet Manic Depression. Kristian Simonsen var guitarist og Martin Knudsen trommeslager. Vi havde ingen fast bassist.
Vores repertoire bestod af covers af fede ting fra rockens gyldne periode og af grungeting, men også af egne numre. Vi nåede at spille så meget som to rigtige koncerter - i Stenlille i oktober 1994 og i Tølløse i juni 1995.