Teater

I sommeren 1995 søgte jeg optagelse i Teatergruppen Elverfolket på et halvårligt scenografikursus for at arbejde med billedkunsten i form af scenografi.
Her arbejdede jeg i et halvt års tid med scenografi og lys, og lavede endvidere plakater, programforsider, billetter og andet grafisk arbejde.


Jeg blev så grebet af teaterverdenen, at jeg måtte prøve kræfter med skuespillets kunst. Derfor tog jeg endnu et halvt år der, denne gang på skuespillerlinien.
Spillede Phoebus i Klokkeren fra Notre Dame, Sørøveren Morgan i Skatteøen samt solooptræden som Stuart i en dramatisering af Hugo Pratts tegneserie Corto Maltese og de smukke drømmes lagune.