Martin Simonsen
Foredrag på BA-holdet, marts 2003
Underviser: Dorthe Gert Simonsen

Flyvemaskinen i den futuristiske malerkunst i 1910'erne

På baggrund af Robert Wohls A passion for Wings

 

Introduktion
Kubismen og zaum
Kazimir Malevich
Robert Delaunay
Dadaismen og surrealismen
Flyvemaskinen i malerkunsten ifølge Corn
Afslutning
Litteraturliste




Introduktion
Dette oplæg er hovedsageligt skrevet på baggrund af kapitel 6 i Robert Wohls A Passion for Wings.
Robert Wohl behandler en udpræget europæisk tilgang til den moderne teknologi - specielt flyvemaskinen. Wohl omtaler ikke det "Vingede Evangelium", som Corn arbejder med i The Winged Gospel - altså en religiøs tilgang til flyvning. Den fandtes ikke i Europa, lige som den også først slog igennem i USA ca. efter 1. verdenskrig. I 1910'erne var Europa - og i høj grad Frankrig - flyvningens centrum - specielt efter at Wright-brødrene havde solgt produktionsrettighederne til deres Flyers til et fransk firma.

 

Kubismen og zaum
Nye teknologiske udtryk sås i alle tidens kunstarter. I bøger, teater, malerkunst kom de til syne, flere flymetaforer og regulære flytermer, alt var nyt, strømliniet! Apollinaire skrev et digt, som var fuldt af flymetaforer.
Man talte også om kubismens intuition - den skulle ikke reproducere, men afsløre den "clairvoyante" malers intuition omkring visuelle former. Derved skulle sandheden opstå. Men billederne ville blive uforståelige for de, der ikke kunne hæve sig op, "breathe pure air of radical change". Den kubistiske kunst var kun for de moderne mennesker med den nye indsigt, der var skabt af den teknologiske udvikling. Og noget af det kubistiske maleris indhold var den moderne, hektiske verdens flimren og fart samt maskinens allestedsnærværelse i den moderne verden.
Alt dette og meget mere forsøgtes udtrykt i en futuristisk opera, Sejren over solen i St. Petersborg i 1913. Flytermer, flymetaforer, påmindelser om krig. Et lysshow af bevægelige projektører fik scenen til at ligne et foruroligende kubistisk maleri, der var i bevægelse, i live. Det skabte illusioner af fart og flakkende forvirring.
Kubismen var en forløber for dadaismen og surrealismen, og de store tanker og manifester forblev inden for den snævre kreds af kunstnere, for den brede befolkning var endnu ikke klar til denne kunst.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at der er tale om en meget metafysisk kunst, selvom den bygger på noget meget konkret og - set med vore dages øjne - "koldt" som opfindelse og udvikling af maskiner.
Digteren Kruchenykh mente, at kunsten skulle være fri af alt. Fri af diverse kunstneriske former og konventioner, ja, fri af selve fornuften! Derfor opfandt han et nyt poetisk sprog, "Zaum", som skulle gøre det muligt at udtrykke sig helt frit og personligt…
Zaum og kubismen skulle have samme roller i de to respektive kunstarter - lyrikken og maleriet. Det frie personlige udtryk hos den altopfattende moderne kunstner med det clairvoyante blik i den nye verden. Derfor måtte de kendte konventioner nedbrydes. I 1913 skrev Kruchenykh og maleren Kazimir Malevich et manifest, som var et ud af en stor mængde futuristiske manifester fra mange forskellige futuristiske kunstnere i de år: Det gik ud på, at man skulle ødelægge det rene, ærlige russiske sprog.

 

Kazimir Malevich
Maleren Kazimir Malevich kom fra provinsen, men flyttede til Moskva. Først var han skræmt over storbyen, men siden blev han vant til den og fascineret af dens moderne og hektiske liv. Han kom med på toppen af den russiske avantgarde-kunst i årene op imod 1. verdenskrig.
Der ses tydeligt en stor ændring i hans kunstneriske udtryk - og dermed nok i hans oplevelse af omgivelserne - fra hans ret impressionistisk prægede stil før flytningen til storbyen til den futuristiske avantgarde-stil efter (malerierne s. 160, der begge hedder På boulevarden og er fra h. h. 1903 og 1911).
Malevich blev fascineret af teknologien, og det førte til, at han mekaniserede sit udtryk, hvorved figurerne i hans billeder som f. eks. mennesker kom til at ligne maskiner af blankpoleret stål (Det ses f. eks. tydeligt i The Woodcutter fra 1912, s. 162).
Billedet En bondes hoved (s. 176) ligner et luftskib i sin hangar set forfra og et stort skib, der endnu ligger i tørdokken før det løber af stabelen. Sådanne billeder havde Malevich selv valgt at vise i sin fotoserie (s. 177), som viser, hvilke motiver, han mente stimulerer den futuristiske maler.
Malevich var ikke fascineret af selve maskinen som ting, men heller ikke bange for den. Han var fascineret af selve begrebet "take-off" - menneskets letten fra jorden, dets flyvning op imod en ny bevidsthed (som man dengang helt og holdent troede, flyvningen ville afstedkomme!).
Forfatteren Ouspensky taler decideret om menneskets flugt fra den 3-dimensionelle verden og ind i en 4-dimensionel opfattelse. Dermed ville mennesket komme et skridt tættere på at kunne opleve hele den eksisterende verden, fordi den for os synlige 3-dimensionelle verden for Ouspensky bare var en svag, reduceret udgave af hele den verden, der faktisk eksisterer. Mennesket var altså via teknologien - og specielt flyvningen - på vej ind i en ny og højere bevidsthedstilstand.
I Malevichs billeder blev mennesket med tiden maskinagtigt, men det smeltede også sammen med maskinen, så menneske og maskine blev en enhed, således at vi simpelthen ville gå en ny tid i møde, hvor menneske og maskine ville blive én, og så ville vi bevæge os videre i udviklingen, videre væk fra kloden!
Maleriet Flyver (s.170) er kubistisk, og forskellige virkelige objekter er sammensat forkert for at skabe ubehag, dissonans - for derved at skabe kraft og spænding.
Stavelsen "Ka" i Apoteka kan opfattes ifølge gammel ægyptisk religion, hvor det symboliserer ophævelsen af den almindelige opdeling mellem tid og rum.
0'et på personens hat har flere betydninger: 0 betød for Malevich uendelighed; grænsen mellem den 3-dimensionelle verden og den 4-dimensionelle - frisættelsen fra den 3-dimensionelle; samt selv-trandenscens...altså: Alt, hvad kubismen og zaum står for.
Maleriet Flyver skal altså i høj grad forstås metaforisk og ikke blot som et billede af en en pilot. Det er selve menneskets flugt fra det almindelige hverdagsliv - "op" i et nyt erkendelsessystem. Fremtidens menneske er ubegrænset, nyt, nyt, nyt!!! Malevich udtalte på denne tid, at hans billeder viste, at "teknologiens larm har vækket sjælene".
Malevich's tanker udvikledes fortsat, og det førte snart til en hel opløsning af rummet på billedet, hvorved suprematismen, der kun består af geometri og farve, og intet andet, opstod (f.eks. Malevich, 1915-16, s. 173).
Det at det kendte opløses mere og mere i billederne er et billede på kunstnerens visioner om de meget store ændringer, der sker i samfundet i de år. Det er et billede på kunstnerens opfattelse - ikke på virkeligheden.
Blandt Malevichs forestillinger om flyets fantastiske fremtid var visionen om, at datidens flyvemaskine var første skridt på menneskets vej ud i rummet (tænk en gang - jeg synes det er temmelig fremsynet og ret vildt i 1910'erne!). Ambitionen om at flyve længere og længere væk er opstået af menneskets grundlæggende trang til bevægelse, hastighed og selve vores grundlæggende drøm om at flyve.

 

Robert Delaunay
Robert Delaunay var maler med en interesse og fascination af teknologien og dens følger, der lignede Malevich. Han er fransk og lidt yngre end Malevich.
Delaunay malede en del billeder, hvor Eiffeltårnet og flyvemaskiner er væsentlige elementer med en stor symbolværdi. I Tour, Premiere Etude fra 1909 (s. 182) overskærer Eiffeltårnet himlen, skygger for den. Det folder sig ud som et træ med himlen som baggrund. Budskabet er, at teknologien vokser op, bliver bedre og vinder over naturen.
Et lignende symbol ses i hans billede af et luftskib, også fra 1909. Ved begge billeder er inspirationen hentet fra postkort og i begge dyrker kunstneren det skulpturelle ved de figurative former, disse monumentale menneskeskabte "apparater" besidder.
Tårnet, flyet og luftskibet er symboler på fransk styrke og formåen. Tårnet, fartøjerne - og naturen er dog alle et produkt af en højere naturlov. Ved at anskue det sådan, argumenteres der for at den teknologiske udvikling er en uafvændelig naturlov, en nødvendighed, noget der er bestemt af Gud. Kort sagt noget, vi som mennesker ikke er herrer over.
Efter flere billeder med dette tema malede Delaunay en del billeder af meget stor arkitektur, store katedreler. Altså samme tema med sejren over naturen med noget menneskeskabt - men også noget der er skabt af Gud. Det religiøse aspekt blev altså større.
Delaunay ønskede ikke at bruge linier. Han ville kun skabe former og perspektiv v.h.a. stærke farver. Disse symboliserede i følge kunstneren bevægelse, modsat linier, der er statiske. Han ønskede at symbolisere verdens bevægelse ved denne malestil.
Øjet er vores bedste sans, sagde Delaunay, for han ville ikke udtrykke indre tanker og følelser, men kun kigge ud. Dette var helt i tråd med tidens almindelige opfattelse.
Delaunay blev med tiden mere abstrakt, og der kom flere flymetaforer ind såvel som reelle flyfigurer.
Hos Delaunay ses en kontrast mellem abstrakte billeder uden linier og så figurative afbildninger af fly. Datidens flyvemaskine som figur egnede sig på grund af sin kassedragefacon med de rette linier og firkantede felter godt til at afbildes abstrakt uden brug af deciderede linier.
I Delaunays billede L'Equipe de Cardiff fra 1912-13 (s. 189) ses igen byen, fly og Eiffeltårnet. Storbyen Paris skildres som teknologiens centrum I midten af billedet ses et stort skilt med ordet ASTRA. Det betyder stjerne - op til stjernerne. Men fordi ASTRA også er den franske producent af Wright Flyers,får det også en konkret flyvemaskinemæssig betydning. Derfor kan det opfattes som en metafor på flyets ubegrænsede muligheder. Dette billede falder sammen med Malevichs ide om at flyve ud i rummet!
Menneskekroppene har også en central plads i billedet. Kroppe, liv og pariserhjulet…mennesket og teknologien er også her smeltet sammen til en enhed, eller i det mindste i symbiotisk sameksistens.
Senere malede Delaunay det samme billede, bare større. Fart er central her, tiden bliver dermed mindre. Simultant liv i alle verdens store byer, hvorved rum og tid skrumper.
Delaunay var oprigtigt fascineret af flyvningen i sig selv. Han dedikerede et billede til Blériot (Hommage à Blériot, 1914, s. 195). Delaunay følte sig som en gammeldags pilgrim til fods, når han og hans kone gik ud til flyvepladsen for at se Blériot flyve.
Han skildrede både Blériot og sig selv som store konstruktører - og linkede derved flyvningen og maleriet sammen i et slags teknologisk bånd.
Temaerne i Hommage à Blériot er solens kraft og maskinens kraft. Igen en sammensmeltning af naturen og maskinen. Maskinen er lige så stærk eller stærkere end naturen. Der er masser af bevægelse i billedet - lys, rum, det flimrer.
At Delaunay skildrede fly og flyvning med de dertil hørende metaforer som spiralformer og selve det at se tingene fra oven, i stedet for cykler, gjorde ham mere moderne end de fleste kubister, der netop skildrede hverdagslivets fart i form af cykler og toge. Flyet var nyere, vildere, mere abstrakt og sværere at forholde sig til.
Der opstod efter noget tid et skænderi mellem futuristerne. De italienske brød sig ikke om Delaynay. Avantgardekunsten skulle blande sig med den offentlige mening.
Her ses problemet med store egoer i kunsten såvel som i teknologien. Stædighed gør at konstruktørerne afstår fra muligheden for at kommunikere og udveksle erfaringer. I stedet skjuler de deres erfaringer og resultater for at beskytte egne interesser. Det bevirker så selvfølgelig at kommunikationen bliver ringe med forsinkelser i udviklingen til følge. I dag kan vi vist dog godt konkludere, at den teknologiske udvikling ikke har lidt overlast ved manglende kommunikation. Det er vist gået meget godt!

 

Dadaismen og surrealismen
Avantgardekunsten før 1. verdenskrig søgte væk fra de indre tanker og følelser, den ville skue udad, opad. Samtidig var det rent billedmæssigt en forløber for dadaismen og surrealismen, der opstod kort efter 1. verdenskrig. Dadaismen og surrealismen handlede jo udpræget om den indre verden - drømme, drifter. Det var nok på grund af alt det forfærdelige, man i Europa havde oplevet i 1. verdenskrig, at man søgte indad i kunsten - samtidig med panikagtig festen i de brølende 20'ere - feste før det er for sent, før verden går under. Også det metafysiske element har kunsten før krigen til fælles med kunsten efter.

 

Flyvemaskinen i malerkunsten ifølge Corn
Kunstnerens udsyn vil ændres pga. flyvning giver en ændret "vinkel" på verden - både rent visuelt og mentalt. (Corn s. 36-37)
MacDonald-Wright: Det realistiske maleri er værdiløst, detaljerne er ligegyldige og må væk. Det er fordi man har set verden fra et fly - det er et ret abstrakt syn, når det er nyt for en. Det fører til den abstrakte kunsts sejr. Flyvningen - det at se det hele fra oven har også medført ændringer i arkitekturens æstetik i abstrakt retning.
Min indvending: Det naturalistiske maleri havde været under forandring/nedbrydning allerede siden impressionisterne i 1870'erne. Dette kan muligvis tillægges fotografiet, der nu var blevet så veludviklet og alment kendt, at kunstnerens rolle som "afbilder af virkeligheden" blev værdiløs. Kubismen og tillægget af "maskinagtige" abstrakte former er blot en videreudvikling af dette - hvor flyvemaskinen da spiller en rolle, men den er ikke den afgørende, udløsende faktor.

 

Afslutning
Billedet af Carrà: Festa Patriottica, kollage, 1914 (s. 201): Alt i europæisk mentalitet op til 1. verdenskrig sammenfattes. Nationalisme, patriotisme, blodtørst, hurtigt liv i byerne, sport, fascinationen af teknologien - specielt flyvningen. Det er en helikopter (som er endnu nyere end "vingeflyet"), det roterer, det flimrer, verden set fra flyvemaskinen…osv.
De føromtalte forskellige billeder af flyveren og flyvemaskinen i malerkunsten forsvandt efter verdenskrigen - herefter var det mest "The Ace" - esset, ridderen, helten - der sås i billederne. Og altså var kunstens billede af flyvning ikke længere fantastisk og metafysisk, men linket til krig, og i det hele taget temmelig konkret.

 

Litteraturliste
Wohl, Robert:
A Passion for Wings - Aviation and the Western Imagination 1908-1918
Yale University Press, New Haven and London 1994

Corn, Joseph J.:
The winged Gospel - America´s romance with aviation
The Johns Hopkins University Press, Baltimore, 2002.

Til toppen